Den herlige ostekage fra USA, denne gang i en ny udgave. I stedet for at bage den i ovnen, skal den stå nogle timer i fryseren. Smagen er derimod lige skøn.
Tilberedning: 1 time samt 8 + 6 timer til køl og frys.
# Ingredienser
til 8-10 portioner:
6 dl creme fraiche
12 digestive kiks
skal og saft fra 1 citron
2 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
3 æg
3 dl piskefløde
1½ l friske bær, f.eks. jordbær, hindbær eller blåbær
evt flormelis
Server tærten hel med bærrene ved siden af, eller skær tærten i portionsstykker og anret dem på asietter sammen med bærrene.

* Tilberedning
1 Kom et kaffefilter i en si eller i en tragt og stil den over en skål eller lignende.
Hæld creme fraichen i og lad den stå og dryppe af i køleskabet i ca 8 timer.
2 Knus kiksene i en morter. Drys 2/3 af smulerne i en stor form med løs kant.
3 Skrab den tykke creme fraiche af kaffefiltret og læg den i en skål.
Bland reven skal og saft fra citronen i. Tilsæt sukker og vaniljesukker.
4 Del æggene og bland æggeblommerne med creme fraichen.
Pisk æggehviderne til meget hårdt skum.
Pisk fløden stiv og bland den med creme fraichen.
Vend til sidst æggehviderne i.
5 Hæld dejen i formen og drys resten af smulerne over.
Dæk formen med plastfilm og stil den i fryseren. Lad den stå i 6-8 timer.
Tag den ud af fryseren ½ time før serveringen.
6 Fjern formens kant og stil kagen på et rundt fad.
Læg bærrene i en skål, drys eventuelt med lidt flormelis og server kagen.
TIPS
Når du skal bruge både skal og saft fra en citron, er det bedst at rive den først og så bagefter presse saften ud.
Opdateret: 20/08/2026