Disse lækre, sprøde bananer er ofte den foretrukne dessert på mange kinesiske restauranter. De serveres med vaniljeis, lime og flydende honning.
Tilberedning: 45 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 2 dl hvedemel
• ½ tsk salt
• 1½ dl vand
• 1 æg
• 4 bananer
• kokosfedt eller Raffinol
• 1 limefrugt skåret i både
• flydende honning
Server gerne vaniljeis til bananerne.

* Tilberedning
1 Bland hvedemel, salt og vand. Rør i det til der ingen klumper er.
Tilsæt ægget og rør godt rundt.
2 Skræl bananerne og skær hver af dem i 4-5 stykker.
Læg dem i frituredejen.
3 Opvarm kokosfedt eller Raffinol i en lille gryde til ca 180°C
eller til der kan ses en tynd blålig røg.
4 Tag bananstykkerne op af frituredejen med et par gafler,
så noget af dejen løber af.
Kom 4-5 stykker i olien ad gangen og lad dem få farve.
Beregn ca 2-3 min.
5 Læg de stegte bananstykker på flere lag køkkenrulle og
lad dem dryppe af.
Server bananerne med det samme, mens de fortsat er varme og sprøde.
TIPS
Forlad aldrig en gryde med varm olie.
Skulle olien begynde at brænde, kan du kvæle ilden med et låg eller et tæppe
- brug aldrig vand på brændende olie!
Raffinol er et animalsk friturefedt lavet af raffineret svinefedt. Det er lugt- og smagsneutralt og tåler meget høje temperaturer, hvilket gør det ideelt til friturestegning og fondue.
Opdateret: 20/08/2026