
Mormors gamle opskrift på bærkompot kan du hurtigt friske op med ahornsirup. Med en mixer er kompotten klar på et øjeblik, og det er en frisk dessert som afveksling til frugtsalaten.
Tilberedning: 1½ time.
# Ingredienser
4 portioner:
1 dl piskefløde
1 dåse pærer i sukkerlage, ca 450 g
½ l friske jordbær
2 dl blåbær
2 dl hindbær
½-1 spsk ahornsirup eller sukker
Pynt bærkompotten med lidt citronmelisse.

* Tilberedning
1 Pisk fløden meget stiv og stil skålen i fryseren i mindst 1 time.
2 Hæld lagen fra pærerne men gem den.
Kør pærerne i en køkkenmaskine og hæld massen over i en skål.
Skyl jordbær og blåbær. Nip jordbærrene og rens hindbærrene.
3 Kom alle bær samt ahornsirup i køkkenmaskinen og kør det til en jævn masse.
Kom pæremosen i og lidt af pærelagen. Smag evt til med lidt mere sirup.
4 Tag fløden ud af fryseren lige før serveringen.
Fordel kompotten i portionsskåle eller i coupeglas på høj fod og afslut med en lille klat frossen flødeskum.
TIPS
Skyl jordbærrene inden du fjerner stilkene, så slipper du for at få vandede bær, som er løse i kødet.
Brug evt råsukker i stedet for ahornsirup og almindeligt sukker.
Opdateret: 20/08/2026