Franske bondeærter

 

Franske bondeærter

 

Prøv at lave ærter på fransk facon. Bondeærter er klassisk husmandskost fra de franske landsbyer - en kraftig blanding med røget flæsk og hvidløg, som passer til stegt kød eller fisk.

Tilberedning: Ca 30 min. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

250 g røget flæsk eller skinke

3 store løg

evt 1 spsk olie

500 g frosne ærter

½ tsk peber

1 fed hvidløg, presset

2 spsk hakket persille

 

Serveringsforslag:

Rugbrød og en frisk grøn salat.

Du kan også servere retten som tilbehør til stegte kød- og fiskeretter.

 

Franske bondeærter

 

* Tilberedning

Skær det røgede flæsk eller skinken i terninger.

Skræl og hak løgene.

Læg flæsketerningerne i en kold stegepande.

Tænd for varmen og brun dem let.

Bruger du skinketerninger, brunes disse i lidt olie.

Tilsæt løgene og lad dem stege, til de er næsten møre.

Bland de frosne ærter i, og lad dem blive varme.

Rør forsigtigt hele tiden.

Smag til med peber og evt salt samt presset hvidløg.

Drys med persille og server direkte fra panden.

 

TIPS

I den franske originalopskrift bliver der brugt meget mere hvidløg, prøv at smage retten til med mere efter egen smag.

Retten bliver ekstra lækker, hvis du bruger friske ærter.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 22/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙