Fransk kyllingegryde

 

Fransk kyllingegryde

 

Denne ret stammer fra Normandiet i det nordvestlige Frankrig. Kombinationen af æble, cider og creme fraiche giver en frisk og syrlig smag som krydres yderligere af lidt calvados og estragon.

Tilberedning: 60 min til 4 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

1 stor kylling på ca. 1-1½ kg

4 spsk mel

2 tsk salt

hvid peber

2 spsk smør eller margarine

1 løg

2 dl æblecider

1-2 dl vand

2 tsk estragon

2 fed hvidløg

2 madæbler

2 dl creme fraiche

2 spsk calvados

persille

 

Serveringsforslag: Kogte ris.

 

Fransk kyllingegryde

 

* Tilberedning

Del kyllingen i mindre stykker.

Bland mel, salt og nymalet peber i en skål eller plastpose.

Vend kyllingestykkerne i blandingen og ryst det overflødige mel af.

 

Brun fedtstoffet i en stegepande.

Læg kyllingestykkerne i og brun dem til de har fået en pæn brun farve.

Tag dem op af gryden.

 

Skræl løget og hak det fint.

Svits det i gryden i ca 3 min, uden at det tager farve.

Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden.

 

Hæld cider og vand i og krydr med presset hvidløg.

Lad kyllingestykkerne simre under låg ved svag varme i ca 15 min.

 

Hertil kan forberedes i god tid.

Del hvert æble i fire både og fjern kernehuset.

Hæld creme fraiche i gryden og læg æblebådene ved.

Lad dette simre i 10-15 min, eller til æblerne er næsten møre.

 

Tilsæt calvados.

Smag til med salt og peber, hvis det er nødvendigt.

Servér retten rygende varm med frisk hakket persille drysset over.

 

TIPS

Husk at alt råt fjerkræ skal skæres på skærebræt, der vaskes meget

grundigt straks efter parteringen.

Skærebrættet skal være helt, anvend gerne et skærebræt af plast.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 27/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙