
Byd på peberbøf næste gang du holder fest. Ikke med hverken hvid eller sort peber, men med grønne peberkorn. Server den med en fyldig flødesovs med en sjat cognac i.
Tilberedningstid: 15 min til 4 portioner.
# Ingredienser
4 tsk grønne peberkorn
½ løg
4 skiver oksefilet eller højreb
1 spsk smør eller margarine
1 tsk salt
1½ dl piskefløde
2-3 spsk kraftig bouillon
2-3 spsk cognac
Serveringsforslag:
Bagte kartofler eller kartoffelgratin og haricots verts.

* Tilberedning
Knus de grønne peberkorn i en morter og hak det halve løg.
Gnid kødet på begge sider med de knuste peberkorn og hakket løg.
Pres til så krydderierne bliver mast ind i kødet.
Brun stegefedtet i en stegepande.
Kom bøfferne på når fedtstoffet er gyldent.
Brun dem godt på den ene side, vend dem og salt med let hånd.
Brun derefter bøfferne på den anden side og salt igen efter bruningen.
Læg bøfferne op på et fad og hold dem varme.
Hæld fløden i stegepanden og lad den koge op til en jævn sky.
Spæd med bouillon.
Hæld skyen op i en skål og tør stegepanden af.
Opvarm stegepanden.
Læg bøfferne tilbage på den, hæld cognac over og antænd den.
Hæld flødeskyen tilbage på panden og lad det hele simre et par minutter.
TIPS
Bøfferne skal først brændes af med cognac'en lige umiddelbart før serveringen.
Opdateret: 05/09/2026