Flamberet fasan i peberrodssovs

 

Flamberet fasan i peberrodssovs

  

Fasan og peberrod leder tankerne hen til de engelske jagtslotte, men et så stilfuldt miljø er dog ikke nødvendigt, flamberingen skaber næsten den samme stemning.

Tilberedningstid: 1½ time. Til 4 portioner.

 

# Ingredienser

1 fasan, ca 1¼ kg

2 spsk smør eller margarine

½ dl cognac

2 dl klar bouillon, f.eks. consommé på dåse

2 dl piskefløde

2 spsk hvedemel

2-3 spsk reven peberrod

salt

 

Serveres med råstegte kartofler, krustader fyldt med kastaniepuré, grønne bønner, gelé

og syltede løg.

 

Flamberet fasan i peberrodssovs

 

* Tilberedning

1 Skyl fasanen grundigt og lad den dryppe af.

Parter den som kylling, i 4 store stykker eller i 8-10 mindre.

 

2 Brun fedtstoffet i en stor stegepande.

Læg stykkerne i med skindsiden nedad og brun dem godt over det hele.

 

3 Hæld cognac på, lad den blive varm og sæt en brændende tændstik til ude i siden af panden, så cognac'en brænder.

Ryst panden lidt og lad ilden gå ud.

 

4 Hæld bouillon i, læg låg på og lad det simre til kødet er mørt, ca 45 min.

Tag kødet op og hold det varmt.

 

5 Rør fløde og mel sammen til en jævning uden klumper.

Hæld jævningen i panden under omrøring.

Lad den småkoge i ca 5 min til den bliver tyk, stadig under omrøring.

 

6 Tilsæt peberrod og smag til med salt.

Kom fasanstykkerne i og varm dem igennem.

 

TIPS

Hav altid et stort låg i nærheden, når du flamberer, hvis ilden skulle blive for kraftig.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 28/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙