Fiskegryde fra Marbella

Fiskegryde fra Marbella

 

Denne sydlandske fiskeret kommer fra Marbella på den spanske Middelhavskyst. Den bliver imidlertid lige så god lavet med nordisk islæt med torsk, sej eller kuller i gryden.

Tilberedning: 30 min.

 

# Ingredienser

til 3-4 portioner:

1 pakke dybfrossen torsk, sej eller kuller, ca 400 g

1 dåse muslinger i vand, ca 225 g

2 spsk hvedemel

3 dl piskefløde

2 dl hvidvin

1 fiskebouillonterning

2 fed hvidløg

½ tsk paprika

salt

250 g fine frosne ærter

2 spsk fint hakket

persille

 

Serveringsforslag:

Kogte kartofler eller løse ris.

 

Fiskegryde fra Marbella

 

* Tilberedning

1 Lad den frosne fisk tø i 30 min. Skær den i 8 skiver på langs.

Lad muslingerne dryppe godt af, men gem væden.

 

2 Kom melet i en dyb tallerken og vend fiskestykkerne og muslingerne i det.

 

3 Hæld fløde og vin i en lav, bred gryde.

Tilsæt bouillonterningen og 3 spsk af væden fra muslingerne.

Lad det hele simre under låg i 4-5 min.

 

4 Skræl hvidløgsfeddene, skær dem i skiver og kom dem samt paprika, fisk og muslinger i gryden og kog det hele i 5-8 min eller til fisken er gennemkogt. Smag til med salt.

 

5 Tilsæt ærterne og lad dem blive varme. Drys med hakket persille og server.

 

TIPS

Retten bliver endnu bedre, hvis du bruger frisk fisk.

Retten kan gøres mere luksuøs, hvis du kommer nogle rejer i til sidst.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙