Due er lidt ualmindelig festmad. Der er ikke meget mad i en due, men hvis du farserer den, smager den bedre og rækker til flere. Duer kan både købes friske og frosne hos vildthandlere.
Tilberedning: ca 1 time. 4 portioner. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
2 duer à ca 400 g
salt og peber
2 spsk smør eller margarine
1½ dl hvidvin
2 dl bouillon
Fyld:
200 g god flæskefars
evt hakket lever og hjerte fra duerne
1 spsk hvedemel
1 spsk cognac
1 dl piskefløde
salt og peber
Sauce:
stegesky
100 g grønne druer
1 dl piskefløde
ribsgelé
Serveringsforslag:
Mandelkartofler eller kartoffelkroketter, haricots verts og ribsgelé.

* Tilberedning
Skyl duerne og tør dem.
Gnid dem udvendigt med salt og peber.
Rør ingredienserne til fyldet sammen.
Smag det til med salt og peber og fyld det i duerne.
Bind dem op, så fyldet ikke falder ud.
Brun duerne hele vejen rundt i fedtstof i en stegegryde.
Spæd med vin og bouillon og lad det simre under låg i ca 30 min.
Tag duerne op og si stegeskyen over i en kasserolle.
Skyl druerne og halvér dem.
Læg duerne i igen og spæd med fløde.
Kog saucen nogle min og smag til med krydderier og ribsgelé.
Del duerne i halve og server dem med saucen ved siden af.
TIPS
Kan du ikke få fat i duer, kan retten tilberedes med kylling i stedet.
Opdateret: 26/08/2026