Entrecôte med Café de Paris-smør

 

Entrecôte med Café de Paris-smør

 

Det krydrede aromasmør Café de Paris er en klassiker på brasserierne i Frankrig, og hver kok har sin egen version - nogle fremhæver karrysmagen, nogle paprikaen og andre krydderurterne.

Tilberedningstid: 20 min. 8 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

8 skiver entrecôte, ca 1 kg

2 spsk smør eller margarine

salt og peber

 

Cafe de Paris-smør:

250 g usaltet smør

1 æggeblomme

1½ spsk tomatpuré

1 spsk lys, fransk sennep

1 spsk hakket løg

2 spsk hakket persille

1 spsk hakket purløg

1 spsk hakket dild

½ spsk kapers

1 tsk timian

1 tsk salvie

1 tsk estragon

1 tsk rosmarin

1 fed hvidløg

½ tsk Worchestershire-sauce

½ tsk paprika

1 tsk citronsaft

½ tsk karry

1 tsk cognac eller brandy

1 tsk salt

½ tsk peber

½ tsk Fire krydderier

 

Serveringsforslag:

Kartoffelbåde, kartoffelgratin eller råstegte kartofler og haricots verts.

 

Entrecôte med Café de Paris-smør

 

* Tilberedning

Læg smørret frem, så det får stuetemperatur.

Bland alle ingredienserne, undtagen smørret, i en blender og

kør til blandingen er jævn.

 

Pisk smørret med elpisker til det er luftigt.

Tilsæt krydderi-blandingen og pisk godt.

Kom smørret i en lille skål og lad det stå fremme, til det skal serveres.

 

Steg entrecôterne i fedtstof i ca 2 min på hver side og

drys med salt og peber.

Læg kødet på varme tallerkner og læg en klat aromasmør på hver entrecôte.

Server med det samme.

 

TIPS

Har du ingen blender, kan du støde krydderierne i en morter.

 


 

Brugernes vurdering 5,0 / 5 (1 stemmer)

Opdateret: 07/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙