Engelsk kødpie med korender

Engelsk kødpie med korender

 

Engelske kødpier er med rette verdensberømte. I England nydes de på pubber og herhjemme kan de bruges til udflugtskurven. "Real mince pie" kaldes denne pie tilberedt efter en opskrift fra 1500-tallet.

Tilberedning: 2½ time, heraf 1½ time i ovnen. Pien er fryseegnet

 

# Ingredienser

4 portioner:

2½ dl hvedemel

75 g smør eller margarine

¾ dl ymer

 

Fyld:

500 g magert, mørt lamme- eller oksekød

1 løg

100 g talg

½ tsk stødte nelliker

1 tsk reven muskatnød

½ tsk malet sort peber

½ tsk salt

lidt safran

50 g rosiner

50 g korender

50 g hakkede dadler

 

Glasering:

1 spsk smør eller margarine

1 spsk mælk

1 spsk sukker

 

Server kødpien kold med en skål grøn salat til.

 

Engelsk kødpie med korender

 

* Tilberedning

1 Findel mel og fedtstof i en skål eller en køkkenmaskine.

Tilsæt ymer og rør det hele til en smidig dej.

 

2 Skær kødet i ½ cm store terninger.

Pil og hak løget fint og skær talgen i små stykker.

Læg alt det hakkede i en skål.

Tilsæt nelliker, muskatnød og peber.

Stød salt og safran og tilsæt dette.

 

3 Læg rosiner og korender i en si og spul dem med lunket vand.

Bland rosiner, korender og dadler med kødet og rør rundt.

Kom det hele i en pieform og tryk det godt til.

 

4 Læg piedejen ud på et bord og rul den ud.

Dæk formen med dejen og lav kanten jævn.

Skær 4-5 snit i dejen så dampen kan slippe ud og bag den ved 200°C i 1¼ time.

 

5 Smelt fedtstoffet til glaseringen. Rør mælk og sukker i.

Pensl pien med blandingen. Bages yderligere 15 min.

 

TIPS

Når man bruger ymer i en pie dej, bliver den fast og holder længere.

Det er specielt godt til mad-pier.

 

Talg (ofte oksetalg) er animalsk fedt, der kan tåle meget høje temperaturer uden at brænde på. Det er ideelt til stegning, fritering eller som smagsgiver i saucer.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙