Dronningesoufflé

 

Dronningesoufflé 

 

Blåbær- og hindbær-is under et sprødt marengslåg er en eksklusiv og raffineret dessert, som garanteret giver beundrende ros fra gæsterne. Den er ikke så svær at lave, som den ser ud.

Tilberedning: 45 min + 4 timer i fryseren

 

# Ingredienser

til 8 portioner:

• 1 pakke frosne blåbær

• 1 pakke frosne hindbær

• 3 spsk punch

• 4 dl piskefløde

• 3 æggeblommer

• 1 dl sukker

 

Marengs:

• 3 æggehvider

• 1½ dl sukker

• 1 pose mandelflager

 

Server souffleen varm.

 

Dronningesoufflé

 

* Tilberedning

1 Lad de frosne bær tø og kør dem i en blender.

Du kan også passere dem gennem en sigte.

Tilsæt punchen.

 

2 Pisk fløden. Pisk æggeblommer og sukker luftigt.

Bland de mosede bær og flødeskum i æggemassen.

 

3 Hæld blandingen i en ovnfast souffléform.

Dæk formen med plastfolie og stil den i fryseren.

Lad den stå ca 4 timer.

 

4 Tag isen ud af fryseren ½ time inden serveringen.

Pisk æggehviderne til hårdt skum.

Tilsæt sukker og fortsæt piskningen endnu et par min.

 

5 Bred marengsmassen over isen og form den til en høj top.

Drys med mandelflager.

Stil den i ovnen ved 275°C i nogle min til overfladen er blevet lysebrun.

 

TIPS

Vil du lave en hurtig variant af desserten, kan du

blande færdig vaniljeis med hindbær og blåbær.

Rør isen blød, inden du tilsætter bærrene.

Bred marengsmassen over og følg opskriften.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙