
Denne opskrift kommer fra Mario Simmels berømte spionthriller, "Ikke altid kaviar", hvor mad beskrives så tænderne løber i vand. I denne coupe blandes is, frugt, likør og flødeskum i en herlig symfoni.
Tilberedning: 1 time, heraf 30 min i fryseren.
# Ingredienser
6 portioner:
• 200 g vindruer
• 2 appelsiner
• 1 æble
• 1 pære
• 2 bananer
• ½ dl sukker
• 1 dl vand
• 2 spsk maraschino likør eller væde fra maraschinokirsebær
• 2 dl fiskefløde
• ½ l vanilje is
• ½ l jordbær is
Garnering:
• 6 maraschino kirsebær

* Tilberedning
1 Del vindruerne og fjern kernerne.
Skræl de øvrige frugter, fjern kernerne og skær det hele i små stykker.
2 Giv vand og sukker et opkog. Lad lagen blive kold og smag den til med likør.
Hæld lagen over frugten og stil den koldt i mindst 30 min.
3 Pisk fløden til skum.
Fordel vaniljeisen i coupe-glas, dæk med en klat flødeskum og læg frugtsalaten ovenpå.
4 Fordel jordbærisen ovenpå frugtsalaten og derpå en klat flødeskum øverst.
Garner med maraschinokirsebær og server med det samme.
TIPS
Du kan tilberede frugtsalaten god tid inden serveringen,
men den bør ikke blandes med is og flødeskum før i sidste øjeblik.
Frugten kan du variere med f.eks. kiwifrugt, ananas eller ferskner.
Opdateret: 20/08/2026