Cocotte med skinke og ost

 

Cocotte med skinke og ost

 

Æg cocotte er de franske køkkenmestres udtryk for æg i små portionsforme. Æggene skal bages i vandbad i ovnen og de gemmer på en god blanding af skinke, ost og tomat.

Tilberedning: 45 min, heraf 10 min i ovnen. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

150 g røget skinke

8 spsk piskefløde

2 tomater

1 dl reven ost, f.eks. mozzarella

½ tsk salt

hvid peber

½ dl fint hakket persille og purløg

4-8 æg

1-2 spsk smør eller margarine

 

Serveres med et godt brød til.

 

Cocotte med skinke og ost

 

* Tilberedning

Sæt en bradepande midt i ovnen og hæld vand i, så det står ca 2 cm over bunden.

Skær skinken i tynde strimler og bland dem med fløden i en skål.

Skold og flå tomaterne, halver dem og fjern kernerne.

Hak tomatkødet fint og kom også dette i skålen.

Tilsæt reven ost og salt og mal hvid peber over. Bland krydderurterne i.

Bland det godt og fordel det i portionsforme af porcelæn eller keramik.

Knæk 1 æg i hver form og læg små klatter af fedtstof ovenpå.

Stil formene i det sydende vand i ovnen og bag dem på midterste rille ved 200 °C

i ca 10 min, til æggene stivner, men stadig dirrer lidt, når man ryster til formen.

 

TIPS

Har du ingen portionsforme, kan du tilberede retten i en stor, ovnfast form.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙