Citronsorbet

 

Citronsorbet 


Opskrift på citronsorbet med syltede citronskiver og citronmelisse. En frisk og syrlig dessert med en sød hvidvin og mynteblade for ekstra smag. Serveres med citronskiver og citronmelisse som pynt. Let at lave og perfekt til en sommerdag. 
6-8 portioner

 
# Ingredienser
1½ dl sukker (150 g)
3 dl vand
2 blade husblas
2 dl sød sauterne eller anden sød hvidvin
2 dl friskpresset citronsaft, af 5-7 citroner
ca. 10 citronmelisseblade
2-3 mynteblade
Pynt:
syltede citronskiver og citronmelisseblade

 
* Tilberedning
Kog sukker og vand til sukkeret er opløst, ca. 5 min, uden låg.
Udblød husblas i koldt vand i 5 min.
Tag gryden af varmen og tilsæt den udblødte husblas.
Rør til den er opløst. Tilsæt vin og friskpresset citronsaft.
Hæld blandingen i en skål og sæt den til afkøling.
Sæt skålen i fryseren, når blandingen er kold.
Pisk sorbeten igennem ca. hver time.
Tag sorbeten ud af fryseren, når den er næsten stiv.
Fyld halvdelen af sorbeten i et blenderglas med halvdelen af krydderurtebladene.
Blend sorbeten og fordel den i 3-4 glas.
Blend derefter resten af sorbeten og fyld den i resterende glas.
Sæt sorbeten i fryseren i ca. 2-3 timer.
Tag den ud af fryseren ca. 10-15 min før den skal spises,
afhængig af køkkentemperaturen.

 
SERVERING.
Pynt sorbeten med 1-2 skiver citron og en kvist citronmelisse.

 
SYLTEDE CITRONSKIVER
12-16 citronskiver koges i ca. 2 dl vand tilsat 4-6 spsk sukker,
4-5 stilke citronmelisse og et par mynteblade,
til skiverne er møre og klare. Afkøles.

 
MYNTESORBET 4-6 pers.
#
1½ dl sukker
3 dl vand
6-8 pebermyntegrene
2 blade husblas,
2 dl æblesaft eller juice
saften af ca. 1 citron
8-10 mynteblade
1 æggehvide.
Pynt: 1 kvist pebermynte.
*
Sukker og vand koges med mynte ved svag varme i ca. 10 min.
Udblødt husblas tilsættes. Rør til den er opløst.
Hæld lagen i en skål, tilsæt æblesaft og smag til med citronsaft.
Afkøl lagen. Fjern pebermynten. Frys sorbeten.
Fremgangsmåde som citronsorbet.
Når den er blendet, vendes en stiftpisket hvide i sorbeten,
inden den fordeles på glas.

 
TIPS
Uden blender piskes sorbeten blot kraftigt igennem med håndpisker.
Tilsættes finthakkede urter. Sorbeten kan fryses i en skål.
Skives op med isske eller spiseske dyppet i varmt vand og
anrettes i glas eller chokoladeskaller.
Dette må først ske i sidste øjeblik og helst ved bordet.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙