Citronfromage

 

Citronfromage

Citronfromage er helt forståeligt manges favorit. Den er fin og frisk i smagen, og den ser indbydende ud. Det giver glade gæster, og det vil alle jo gerne have.

Tilberedning: Ca 3 timer, heraf 2½ time i køleskab

 

# Ingredienser

Til 4 portioner:

4 blade husblas

vand

2 æg

¾ dl sukker

saften af 1 citron

reven skal af ½ citron

3 dl piskefløde

Tynde strimler af skal fra ½ citron til pynt

 

Serveringsforslag:

Flødeskum og fintstrimlet citronskal.

 

Citronfromage

 

* Tilberedning

1 Læg husblassen i blød i koldt vand i ca 10 min.

 

2 Del æggene i blomme og hvide, gem hviderne.

Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt.

Bland citronsaften og den revne citronskal i æggeblandingen.

 

3 Tryk husblassen fri for vand og smelt den over vandbad for svag varme.

Hæld den smeltede husblas i æggeblandingen under omrøring.

Pisk fløden og rør også den i æggeblandingen.

 

4 Pisk æggehviderne helt stive og vend dem i blandingen.

Hæld fromagen op i fire portionsskåle og stil dem i køleskabet for at stivne.

 

5 Skær citronskallen i tynde strimler.

Pynt fromagen med en klat flødeskum og nogle strimler af citronskallen.

 

TIPS

Skift evt. citronen ud med saften og skallen fra 1 appelsin.

Smag evt. fromagen til med lidt likør.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙