Bøf Rydberg

 

Bøf Rydberg 

 

Retten har fået sit navn efter Abraham Rydberg, som stort set finansierede opførelsen af Hotel Rydberg i Stockholm. Hotellet stod klart i 1857, men blev revet ned allerede i 1914. Men opskriften overlevede på grund af sin popularitet.

Tilberedningstid: 50 min til 4 portioner

 

# Ingredienser

3 store løg

½ kg kartofler

400 g oksefilet eller inderlår

2 spsk smør eller margarine

1 tsk salt

peber

2 spsk finthakket persille

4 æggeblommer i halve skaller

 

Serveringsforslag:

Chilisovs eller ketchup, worchestershire sovs groft rugbrød

 

Bøf Rydberg

 

* Tilberedning

Skræl løg og kartofler. Hak løgene og skær kartoflerne i terninger.

Skær kødet i terninger.

 

Steg kartoffelterningerne i lidt af fedtstoffet til de er gyldne på ydersiden og bløde inden i.

Kom kartoflerne op på et fad og hold dem varme.

 

Steg løgene gyldne og kom dem op på fadet til kartoflerne.

Brun kødet meget hurtigt i resten af fedtstoffet, så det stadig er rosa inden i.

Kom salt og peber på og læg det op på fadet.

 

Drys persille over og placer æggeblommerne i de halve skaller på fadet.

 

TIPS

Det er vigtigt, at hver ting steges for sig.

Man kan også servere spejlæg til i stedet for rå æggeblommer.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 05/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙