Butterdejspakker med roastbeef

 

Butterdejspakker med roastbeef 

 

Med sprød butterdej kan man let gøre maden mere festlig. Den lækre dej kan gemme mange gode sager. I denne opskrift foreslås roastbeef med svampe.

Tilberedningstid: 1 time, heraf 15 min i ovnen. til 4 portioner

 

# Ingredienser

4 plader frossen butterdej

2 porrer

1 spsk smør eller margarine

1 dåse champignon

8 skiver roastbeef ca 400 g

1 dl reven ost, f.eks. mozzarella

1 æg

 

Serveres med en frisk grøn salat, f.eks. icebergsalat med ærter, porre og agurk.

 

Butterdejspakker med roastbeef

 

* Tilberedning

Lad dejpladerne tø på et melet bord i ca 30 min.

 

Skyl og rens porrerne og skær dem i centimetertykke skiver.

Svits skiverne i fedtstoffet under låg, så de bliver bløde.

Tilsæt champignon og svits det hele uden låg, så væden damper væk.

 

Rul dejpladerne ud på den ene led, så de bliver firkantede.

Læg roastbeef på den ene halvdel og dæk med porre-champignon-blandingen samt ost.

Pisk ægget sammen og pensl kanten af dejen.

Buk dem sammen til trekantede pakker og tryk kanten til med en gaffel.

 

Læg pakkerne på en smurt plade og pensl dem med resten af ægget.

Skær nogle små snit i dejen, så dampen kan slippe ud.

Bag dem ved 250°C i ca 15 min, til de har fået farve og er blevet sprøde.

 

TIPS

Det er hurtigst og nemmest at købe færdigstegt roastbeef til denne ret.

Men har du god tid, kan du stege den selv. Da får du mad til flere dage

og sparer desuden penge.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 07/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙