
Dette er de amerikanske husmødres paraderet i New England. Med den amerikanske forkærlighed for al sødt blander de bønner og kød med sirup, æbler og rosiner. Det er godt og drøjt.
Tilberedningstid: 1 time, heraf 25 min i ovnen. 4 portioner
# Ingredienser
2-3 dåser hvide bønner i tomatsovs
1 dl rosiner
1-2 spsk ahornsirup
1 løg
2 æbler
smør eller margarine til formen
200 g røget flæsk
Serveres med rösti eller bagte kartofler fyldt med en klat smør og hakket persille.

* Tilberedning
Hæld de hvide bønner og tomatsovsen i en skål og tilsæt rosiner og sirup.
Pil løget, hak det fint og bland det med bønnerne.
Skræl æblerne, del dem i kvarte og skær kernehuset fra.
Hak æblerne groft og bland dem med bønnerne.
Hæld blandingen i et smurt, ovnfast fad.
Skær flæsket i strimler og drys dem over bønnerne.
Bag retten ved 225°C i ca 25 min og server den varm direkte fra ovnen.
TIPS
Byt gerne de søde rosiner ud med groft hakkede mandler eller jordnødder.
I stedet for ahornsirup kan du bruge almindelig sirup, mørk eller lys.
Ahornsirup giver imidlertid en lettere og finere smag.
Opdateret: 03/09/2026