Bondens festmåltid med knödel

 

Bondens festmåltid med knödel 

 

I de tyrolske landsbyer spiser man ofte knödel til kød. Knödel minder om vore melboller og serveres som tilbehør i stedet for kartofler eller ris, naturligvis sammen med veltillavet hvidkål.

Tilberedningstid: 1½ time. Til 4 portioner.

 

# Ingredienser

1 kg hvidkål

1 løg

100-150 g røget kogeflæsk

2 spsk olie

2-3 spsk vand

1 spsk hvidvinseddike

1-1½ tsk kommen

½-1 tsk salt

4 skiver hamburgerryg ca 250 g

4 skiver svinekam ca 250 g

8 cocktailpølser

hakket persille

 

Knödel:

½ løg

50 g smør eller margarine

1½ dl mælk

1 l hvidt brød i terninger

1 æg

½-1 dl hvedemel

1 l vand

3 tsk salt

 

Serveres med sennep, gerne forskellige slags.

 

Bondens festmåltid med knödel

 

* Tilberedning

Skær kålen i fine strimler, pil løget og hak det fint.

Skær evt svær af flæsket og skær flæsket i fine strimler.

 

Varm halvdelen af olien i en bred gryde eller sauterpande.

Kom flæsket i og svits det et par min.

Tilsæt hvidkål og løg og svits det hele 4-5 min.

Hæld vand, vineddike og kommen i.

Salt let og lad kålen simre under låg til den bliver blød.

 

Hak løget til knödlerne, smelt fedtstoffet i en kasserolle og

lad løget simre under låg i 2-3 min.

Tilsæt mælk, varm den og hæld brødterningerne i.

Rør rundt og lad blandingen trække i 5 min.

 

Pisk ægget sammen og rør det i brødmassen.

Rør godt rundt og lad det stå i 5 min til.

Tilsæt så meget hvedemel at dejen kan formes.

Lav 12 knödelboller med fugtige hænder.

 

Kog vand og salt og lad knödlerne simre i 10 min.

Varm resten af fedtstoffet og steg hamburgerryg, svinekam og pølser.

 

Fordel kålen på tallerkner, læg kød og knödler ved siden af.

Drys med persille og server.

 

TIPS

I stedet for at stege kød og pølser kan du lade det simre i en kødbouillon.

 

Bauernschmaus er en traditionel, kraftig østrigsk og tysk ret bestående af røget kød, svinebryst, pølser (frankfurtere), surkål og knödel (boller). Retten serveres ofte som en tallerkenanretning og er kendt som en solid ret, der oprindeligt brugte rester fra kød.

 

En knödel (eller klöß) er en kugleformet, kogt eller dampet bolle (dumpling), som er meget populær i det centrale og østlige Europa, herunder Tyskland og Østrig.



 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 04/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙