Blomkål polonaise

 

Blomkål polonaise

 

Blomkål polonaise er en let og sund frokostret. Men den kan også serveres som forret eller som tilbehør til en kødret. En overdådig opskrift på et helt blomkål.

Tilberedning: 15 min. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

1 stort eller 2 små blomkålshoveder

1 liter vand

1 tsk salt

3 æg

3 spsk smør eller margarine

3 spsk smuldret daggammelt brød eller rasp

½ dl hakket persille

 

Serveres med skinke eller bacon.

 

Blomkål polonaise

 

* Tilberedning

1 Gør blomkålen i stand og kog den mør i letsaltet vand i ca 15 min, den skal være hel.

Lad den dryppe godt af.

 

2 De tre æg koges hårde, mens blomkålen koger.

Lad dem køle under den kolde vandhane. Pil dem og hak dem.

 

3 Svits fedtstoffet i en kasserolle.

Tilsæt det smuldrede brød eller rasp samt de hakkede æg og den hakkede persille.

 

4 Læg blomkålen på et fad. Hæld ægge/persillesaucen over og server retten straks.

 

TIPS

Hvis du deler blomkålen i buketter, bliver kogetiden kortere.

Broccoli kan bruges i stedet for blomkål.

Let stegte baconstrimler drysset over smager godt.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 22/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙