
"Babas" er fransk bagværk, hvilket betyder farmor eller mormor. Hun havde før i tiden altid en god kage, der stod og ventede på barnebarnet. Kagerne bages i savarinforme, stænkes med rom og fyldes med friske kirsebær.
Tilberedning: 30 min, heraf ca 10 min i ovnen + 1 time til hævning
# Ingredienser
10 portioner:
• 10 savarinforme
• ½ dl mælk
• 15 g gær
• 3 æg
• 1 spsk sukker
• ½ tsk salt
• 4 dl hvedemel
• 100 g blødt smør eller margarine
• friske eller konserverede kirsebær uden sten
• smør eller margarine til formene
Lage:
• 3 dl vand
• 3½ dl sukker
• 1½ dl rom eller romessens
Serveres med flødeskum.

* Tilberedning
1 Varm mælken til fingervarme, tilsæt gær og rør til den er opløst.
Tilsæt et æg ad gangen samt sukker, salt og hvedemel.
Rør dejen jævn og glat.
2 Kom det bløde fedtstof i klatvis og arbejd det ind i dejen, så den bliver ret løs.
Stil den til hævning under et klæde i ca 45 min.
3 Kog vand og sukker sammen til en tyk lage, lad den køle og tilsæt derefter rom.
og tilsæt derefter rom.
4 Smør 10 små, runde forme og fyld dejen i formene med en ske, så de bliver halvt fyldte.
Lad dem hæve i yderligere 15 min.
Bages ved 250°C i ca 10 min.
Kom lagen over kagerne med en ske mens de endnu er varme og vend dem ud, når de har suget lagen.
Fyld hullet med kirsebær.
TIPS
Babas kan bages i forvejen, men hæld dem ikke over med lagen før lige inden serveringen.
Du kan også fryse kagerne, men i så fald uden lagen.
Opdateret: 21/08/2026