Artiskokker med kaviar

 

Artiskokker med kaviar

 
Artiskokker er en utrolig dejlig fransk lækkerbisken.
Bundene anses af mange for at være en virkelig delikatesse, som ofte serveres for sig selv med blot lidt smør eller en lækker sovs.
Tilberedningstid: 1 time, heraf 30 min i køleskab

 
# Ingredienser
4 portioner:
• 4 store, kogte artiskokker
• 1 lille salathoved, iceberg
• 1 stilk bladselleri
• 1 dl piskefløde
• 1-2 spsk creme fraiche
• 1 fed hvidløg
• 1 spsk fint hakket persille
• 100 g kaviar, sort eller rød eller halvt af hver

 
Serveres med lun flute.

 
Artiskokker med kaviar

 
* Tilberedning
Stil artiskokkerne på hovedet og lad dem dryppe af i mindst 15 min.

 
Tag alle bladene af og fjern skægget inderst inde.
Finpuds forsigtigt bundene på undersiden, så de fleste af de grove tråde forsvinder.
Læg bundene koldt i 30 min.

 
Tag bundene frem og læg dem på asietter.
Skær salathovedet i fine strimler og læg dem rundt om bundene.
Skær blegsellerien i tynde skiver og drys dem over salaten.

 
Pisk fløden stiv og bland den med creme fraiche, presset hvidløg og persille.
Fordel blandingen på bundene og slut med en klat kaviar.

 
TIPS
Artiskokkerne kan med fordel koges dagen før.
Kødet fra bladene kan du skrabe af og bruge til en lækker suppe lavet af bouillon og fløde.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 02/10/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙