Som afslutning på en god middag er det ofte rart med noget friskt og syrligt. Til dette er denne appelsinfromage særdeles velegnet. Desuden er den hurtig at lave.
Tilberedning: ca 20 min + 1 time til fromagen at stivne i.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 2 appelsiner
• 7 blade husblas
• 2 dl piskefløde
• 1 spsk sukker
• ½ tsk vaniljesukker
• 3½ dl yoghurt naturel
• 2 spsk koncentreret appelsinjuice
• 1 spsk hasselnødder
Serveringsforslag:
Fromagen egner sig især godt efter en krydret ret.

* Tilberedning
1 Skræl appelsinerne. Skær 4 tynde skiver af og gem dem til pynt.
Skær resten af appelsinerne i småstykker.
2 Blød husblassen op i koldt vand.
Pisk imens fløden til hårdt skum og bland sukker, vaniljesukker, yoghurt, appelsinstykker og juice i flødeskummet.
3 Tryk vandet ud af husblassen og smelt den i en kasserolle over svag varme.
Hæld forsigtigt husblassen i skumblandingen.
Smag evt til med lidt mere sukker.
4 Hæld fromagen i 4 portionsskåle og lad dem stå koldt i ca 1 time.
5 Hak hasselnødderne.
Lige før serveringen pyntes fromagen med appelsinskiver og hakkede nødder.
TIPS
Du kan også pynte fromagen med reven chokolade eller chokoladekringler.
Bedst egnet er mørk chokolade.
Opdateret: 20/08/2026